Cirkulær økonomi på dagsordenen i EU
Se video med Pernille Weiss, medlem af Europaparlamentet, og hør hende fortælle om nødvendigheden af at fremme den cirkulære omstilling i hele EU.
18.01.2023
I 2020 vedtog Europakommissionen en handlingsplan for cirkulær økonomi i EU - en plan, der skal styrke vores konkurrenceevne, og gøre vores økonomi klar til en grøn fremtid. Siden har den cirkulære tilgang vundet større indpas, og den integreres efterhånden i flere af EU's politikområder.
Medlem af Europaparlamentet (K) og medlem af det politiske udvalg for projekt Circular Economy Beyond Waste, Pernille Weiss, arbejder til daglig for at sætte bæredygtighed og cirkulær økonomi på dagsordenen. I videoen her fortæller hun om nødvendigheden af at fremme den cirkulære omstilling i hele EU, med særligt fokus på to af sine mærkesager på området: affaldstransport og tekstiler.