CONCITO på vej med guide til kommunal klimabudgettering

Det er hendes fornemmelse, at mange kommuner har behov for en form for rygdækning til fagmedarbejderne, så de kan gå til deres politikere og sige, at det her fungerer faktisk allerede rigtig godt i en række andre kommuner.

Det kan den kommende guide forhåbentlig hjælpe med.

- Det giver i det hele taget god mening med en fælles guide, fordi det er svært at finde den helt rigtige metode, og samtidig er der ingen grund til, at alle kommuner skal opfinde 'den dybe tallerken', hvis vi fx kan udvikle nogle fælles retningslinjer.

CONCITO håber at kunne lave en rapportguide med afprøvede eksempler, som kan bruges håndholdt i kommunerne. Både med konkrete værktøjer og med fokus på nogle af de dilemmaer, der kan opstå og nogle bud på, hvad man kan gøre ved dem.

En del af projektet vil også være en kortlægning af, hvilke kommuner der er i gang, og hvad deres erfaringer er.

Guiden vil blive lavet i tæt samarbejde med en netværksgruppe under Kommunalteknisk Chefforening (KTC).

- Det er et netværk bestående af kommunale administrative medarbejdere, som alle har stor interesse i at arbejde med klimabudgettering og forbedre, hvordan de på forskellig vis bruger data i kommunernes klimaarbejde.”

Siden KTC-netværkets opstart i 2022 har der været en stigende interesse for emnet om klimabudgetter i politiske indstillinger.

Også det internationale klimaby-samarbejde, C40 Cities, bliver en del af samarbejdet.

- Vi har i CONCITO haft et tæt samarbejde med C40 i nogle år - bl.a. som en del af arbejdet med DK2020 (nu Klimaalliancen). C40 har en del erfaringer med klimabudgettering fra nogle af de storbyer, som er med i samarbejdet, bl.a. Oslo og New York, fortæller Mathilde Johanne Cordua.

CONCITO vil på den måde forsøge at trække på både internationale erfaringer i guiden, og også erfaringerne fra de danske kommuner, som allerede er i gang - fx København, Aarhus, Rudersdal, Aalborg og Middelfart kommuner m.fl.

I C40-netværket er der stort fokus på at sikre sammenhæng mellem kommunernes budgetlægning og de vedtagne klimamål, så tingene hænger sammen og ikke kører i to forskellige spor.

C40 arbejder med en model, hvor der er sammenhæng mellem kommunernes klimahandleplan og de beslutninger, som løbende bliver truffet, så man hele tiden kan følge med i, om kommunerne når sine klimamål.

 - Det vil give god mening, hvis vi lod os inspirere af denne tankegang, altså hvor man får skabt en sammenhæng mellem målene i klimahandleplanen og de løbende beslutninger, fx i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger, siger Mathilde Johanne Cordua.

- Men det er klart, at vi også vil lægge vægt på en model, der kan fungere ude i kommunerne og som passer ind i den måde, de tænker og arbejder på.

En af udfordringerne er at finde en enkel model til at beskrive klimakonsekvenser. Det vil guiden også komme med anbefalinger til.

Guiden fra CONCITO vil primært have fokus på klimabelastningen - altså CO₂-udledningen.

- Næste fase kan så blive også at se på andre klima- og miljøkonsekvenser, herunder bl.a. klimatilpasning. Og her begynder det at blive svært, fordi der så opstår en række dilemmaer, da en beslutning, der reducerer CO₂-udledningen, ikke nødvendigvis er den rigtige beslutning på andre områder, siger Mathilde Johanne Cordua.

Det er samtidig vigtigt, at vi får udviklet en model eller et værktøj, der kan implementeres i alle afdelinger, så der bliver en bred forståelse for klimabudgettering.

- Vi kommer i arbejdet med guiden også til at se på, om der kan være nogle juridiske overvejelser i forhold til, hvor langt kommunerne egentlig kan og må gå i forhold til klimarigtige beslutninger, hvis det ikke er de billigste beslutninger.

De juridiske vurderinger og overvejelser vil ske i tæt samarbejde med KL.