CONCITO er næste år klar med en guide, som kan understøtte kommunerne i at få klimaovervejelser ind i de økonomiske beslutningsprocesser.

Mathilde Johanne Cordua, klimaanalytiker hos CONCITO.
Mathilde Johanne Cordua, klimaanalytiker hos CONCITO.

10.10.2024

CONCITO er næste år klar med en guide, som kan understøtte kommunerne i at få klimaovervejelser ind i de økonomiske beslutningsprocesser. Flere kommuner arbejder allerede med klimabudgetter, og deres erfaringer vil indgå i guiden.

Mange kommuner efterlyser et værktøj eller en guide, der kan hjælpe med at beskrive klimakonsekvenserne af de beslutninger, som bliver truffet i landets byråd - fx i de årlige budgetaftaler, men også andre større kommunale beslutninger.

Hvad der umiddelbart kan lyde som en enkel opgave, er i virkeligheden ret kompliceret og komplekst, forklarer klimaanalytiker hos CONCITO, Mathilde Johanne Cordua.

Den gode nyhed er, at CONCITO har søgt Klimaalliancen og fået lovning på penge til projektet, der også er støttet af Realdania og Region Hovedstaden.

- Vi regner med og håber på, at vi kan gå i gang med arbejdet i november måned og så være klar engang til næste efterår.

Som et led i processen er CONCITO i dialog med mange kommuner - både dem, som allerede er i gang med klimabudgettering, og dem, som ikke er i gang endnu.

- Det, vi hører, er, at der er ønsker om at hjælpe med at skaffe eller udvikle en eller anden fælles forståelse for, hvordan man kan arbejde med klima i de kommunale budgetter og beslutningsprocesser, fortæller Mathilde Johanne Cordua.

Fodfæste og rygdækning

Det er hendes fornemmelse, at mange kommuner har behov for en form for rygdækning til fagmedarbejderne, så de kan gå til deres politikere og sige, at det her fungerer faktisk allerede rigtig godt i en række andre kommuner.

Det kan den kommende guide forhåbentlig hjælpe med.

- Det giver i det hele taget god mening med en fælles guide, fordi det er svært at finde den helt rigtige metode, og samtidig er der ingen grund til, at alle kommuner skal opfinde 'den dybe tallerken', hvis vi fx kan udvikle nogle fælles retningslinjer.

CONCITO håber at kunne lave en rapportguide med afprøvede eksempler, som kan bruges håndholdt i kommunerne. Både med konkrete værktøjer og med fokus på nogle af de dilemmaer, der kan opstå og nogle bud på, hvad man kan gøre ved dem.

En del af projektet vil også være en kortlægning af, hvilke kommuner der er i gang, og hvad deres erfaringer er.

Tæt samarbejde med KTC og C40 Cities

Guiden vil blive lavet i tæt samarbejde med en netværksgruppe under Kommunalteknisk Chefforening (KTC).

- Det er et netværk bestående af kommunale administrative medarbejdere, som alle har stor interesse i at arbejde med klimabudgettering og forbedre, hvordan de på forskellig vis bruger data i kommunernes klimaarbejde.”

Siden KTC-netværkets opstart i 2022 har der været en stigende interesse for emnet om klimabudgetter i politiske indstillinger.

Også det internationale klimaby-samarbejde, C40 Cities, bliver en del af samarbejdet.

- Vi har i CONCITO haft et tæt samarbejde med C40 i nogle år - bl.a. som en del af arbejdet med DK2020 (nu Klimaalliancen). C40 har en del erfaringer med klimabudgettering fra nogle af de storbyer, som er med i samarbejdet, bl.a. Oslo og New York, fortæller Mathilde Johanne Cordua.

CONCITO vil på den måde forsøge at trække på både internationale erfaringer i guiden, og også erfaringerne fra de danske kommuner, som allerede er i gang - fx København, Aarhus, Rudersdal, Aalborg og Middelfart kommuner m.fl.

Sammenhæng mellem budget og klimamål

I C40-netværket er der stort fokus på at sikre sammenhæng mellem kommunernes budgetlægning og de vedtagne klimamål, så tingene hænger sammen og ikke kører i to forskellige spor.

C40 arbejder med en model, hvor der er sammenhæng mellem kommunernes klimahandleplan og de beslutninger, som løbende bliver truffet, så man hele tiden kan følge med i, om kommunerne når sine klimamål.

 - Det vil give god mening, hvis vi lod os inspirere af denne tankegang, altså hvor man får skabt en sammenhæng mellem målene i klimahandleplanen og de løbende beslutninger, fx i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger, siger Mathilde Johanne Cordua.

- Men det er klart, at vi også vil lægge vægt på en model, der kan fungere ude i kommunerne og som passer ind i den måde, de tænker og arbejder på.

En af udfordringerne er at finde en enkel model til at beskrive klimakonsekvenser. Det vil guiden også komme med anbefalinger til.

Start med fokus på CO2

Guiden fra CONCITO vil primært have fokus på klimabelastningen - altså CO2-udledningen.

- Næste fase kan så blive også at se på andre klima- og miljøkonsekvenser, herunder bl.a. klimatilpasning. Og her begynder det at blive svært, fordi der så opstår en række dilemmaer, da en beslutning, der reducerer CO2-udledningen, ikke nødvendigvis er den rigtige beslutning på andre områder, siger Mathilde Johanne Cordua.

Det er samtidig vigtigt, at vi får udviklet en model eller et værktøj, der kan implementeres i alle afdelinger, så der bliver en bred forståelse for klimabudgettering.

- Vi kommer i arbejdet med guiden også til at se på, om der kan være nogle juridiske overvejelser i forhold til, hvor langt kommunerne egentlig kan og må gå i forhold til klimarigtige beslutninger, hvis det ikke er de billigste beslutninger.

De juridiske vurderinger og overvejelser vil ske i tæt samarbejde med KL.