Flerlagsemballage - hvordan får vi knækket nøden?
Cirkulære løsninger på den svære kompositemballage var omdrejningspunktet for en workshop i delprojekt C11. Læs mere om arbejdet på workshoppen her.
20.01.2023
Cirkulære løsninger på den svære kompositemballage var omdrejningspunktet for en workshop i delprojekt C11. Og så gav en massestrømsanalyse for Bornholms emballageflow et overraskende indblik i, hvor tæt emballageproblematikken er knyttet til forholdet mellem eksport og import.
Pap, plastik, aluminium. Juice- og mælkekartonen består ofte af alle tre dele, og det gør fraktionen til en kompliceret størrelse at håndtere i affaldssystemerne. Men der skal findes løsninger for det, for at ressourcerne i flerlagsemballager kan udnyttes bedst muligt. Et af delprojekterne i Circular Economy Beyond Waste, 'C11', forsøger netop at finde nye måder at indsamle, sortere og behandle denne type emballageaffald.
BOFA/Bornholms Regionskommune, som leder projektet sammen med Fredensborg Kommune, afholdt i november en workshop på Bornholm. Her var fødevareproducenter, emballageproducenter, teknologivirksomheder og repræsentanter fra kommunerne samlet om bordet for at få indblik i dugfrisk data og for at udforske cirkulære løsninger på de udfordrende fødevareemballager.
Konsulentvirksomheden Metabolics præsenterede en nyligt udarbejdet massestrømsanalyse for Bornholm, som gav indsigt i flowet af drikke- og fødevareprodukter: Hvad der kommer ind på øen og forlader øen, samt hvilke typer affald det afføder og i hvor store mængder.
En massestrømsanalyse er et stærkt værktøj, fortæller Dora Xu fra Metabolics. Og ikke kun for affaldsselskaber og kommunerne:
– Producenterne var ikke klar over, hvor meget affald, de genererer, før de så wasteflowet sat op med reelle tal på, hvor mange tons affald, de producerer hvert år. At se det visuelt præsenteret gør det faktisk presserende for producenterne at handle – ikke mindst set i lyset af den udvidede producentansvarslov, hvor de får et stort medansvar, også økonomisk, for at sikre cirkularitet i emballageflowet.
Dora Xu fra Metabolics holder oplæg til workshoppen.
Emballage er kun overfladen af problemet
En øjenåbner for deltagerne var, at emballageudfordringen hænger tæt sammen med længden på værdikæden. Og på forholdet mellem eksport og import. For eksempel bliver rigtig meget fisk og hele 97 procent af de mælkeprodukter, der produceres på Bornholm, eksporteret. Så det meste emballageaffald herfra ender andetsteds i Danmark, Europa og længere væk. Af de mælkeprodukter, der bliver konsumeret lokalt, bliver det meste importeret, hvilket kan virke ulogisk, når Bornholm producerer så meget mælk. Konklusionen er, at det er svært at lave lukkede loops på emballage, med mindre man har en kortere værdikæde.
– Det ville for eksempel være nemmere at lave en løsning med ompakning i samme emballager, hvis Bornholm var selvforsynende, men sådan er det jo ikke. Så det kræver en mere systemisk og dybere tilgang - med mange interessenter involveret og ændring af produktionsmodeller, siger Dora Xu.
Grafikken viser Bornholms emballageflow for mad og drikkevarer.
Skal vi have mælkemanden tilbage?
Workshoppen kom omkring cases og ideer til alternative 'interventioner', der vil kunne minimere behovet for emballage. Det kunne være at få leveret mælk ved hoveddøren som i de gode, gamle dage. Eller en model med mælkedispensere i supermarkedet og kantinen, hvor forbrugeren selv medbringer flasker. Det er ideer, som der er åbenhed for at prøve af i projektet – hvis de er gangbare.
- At have en lokal mælkeproducent med på workshoppen gav et interessant reality check på ideerne, blandt andet mælkedispenseren. Der var en produktionsspecialist med, og hun gjorde det klart for os, at skal man implementere disse typer løsninger, vil landmændene få svært ved at efterleve de fornødne krav om hygiejne, som setup'et kræver. Det vil i hvert fald kræve særligt fokus at få den faktor til at fungere. De input, vi fik med her, viser, at det er givende og vigtigt at have disse aktører med i de innovative faser, siger David Christensen, projektleder i BOFA.
Pilot-formatet sænker paraderne
Lige som det er gældende for mange andre del-actions i CE Beyond Waste, har C11 pilotprojektet som omdrejningspunkt. Workshoppen bekræftede, at det er et godt format til denne type innovationsprojekter.
– Vi gik ud i mindre grupper og diskuterede intervensions. Interessenternes opfattelse af, hvor gennemførbare visse interventions er, ændrede sig dramatisk, når vi italesatte det som pilotprojekter. Det er mindre skræmmende at bede folk gå ud på lavt vand først, end at springe ud på dybt vand med det samme. Det vil ikke gå at bede dem ændre deres produktionsmodel over natten. Vi skal starte i det små for så måske at skalere op senere. Det er en brugbar observation, tænker jeg, også for andre kommuner, slutter David Christensen.