Netværk bygger bro mellem kommunale aktører og byggebranchen
Øget vidensniveau, tættere forbindelser mellem aktører og konkrete, cirkulære samarbejder er blandt de gevinster, partnerne i et netværksforløb kan høste.
04.10.2023
Horsens, Silkeborg og Aarhus Kommune er i et partnerskab under projekt CE Beyond Waste gået sammen for at sætte skub i det cirkulære byggeri. Delprojektet fokuserer især på kommunernes rolle og muligheder for at understøtte branchens aktører og medvirke til en øget efterspørgsel efter cirkulære materialer.
Centralt i dette er opbygningen af et netværk, hvor kommunale aktører mødes med private aktører inden for byggeri- og nedbrydningsbranchen. Her skal de indkredse barrierer og udforske mulige løsninger på de udfordringer, der står i vejen for en mere cirkulær tilgang til materialebrug i byggeriet.
Her cirka midtvejs i netværksforløbet er runde to ud af tre møder afsluttet. På møde 2, der afholdes i et genbrugsbyggemarked i udkanten af Silkeborg, har de fremmødte kigget nærmere på nogle af de forhold, der gør genbrug af byggematerialer kompliceret. For hvad gør vi for eksempel med PCB og andre problematiske stoffer, der kan følge med, hvis vi tager et vindue fra en bygning og genbruger i en anden? Og hvem dækker udgifterne til den nænsomme nedrivning, som er forudsætning for genbrug af materialerne?
Kommunen som fødselshjælper
De faglige diskussioner gør alle en smule klogere på emnet. Men det at sætte de forskellige faggrupper - fra boligforeningen til teknisk skole, rådgiveren og den lille håndværkervirksomhed - stævne i ét rum har i sig selv værdi.
- Vi kan se, at der sker noget bare ved at sætte folk sammen. At der opstår nogle symbioser, og at nye initiativer opstår. På den måde kan vi som kommunal aktør påtage os en vigtig rolle som fødselshjælper, siger Rikke Bernth Fuks fra Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg Kommune.
Et konkret eksempel fra det første Silkeborg-møde er, da en medarbejder fra Vej og Trafik nævner et parti godt træ, som efter brug ved støbning af Ringvejsbroen står til at skulle smides ud til forbrænding. Det opfanger en underviser fra tømrerlinjen på teknisk skole. Herfra udvikler dialogen sig til, at der bliver støbt et pilotprojekt, hvor ideen er, at en socialøkonomisk virksomhed skiller konstruktionen ad, hvorefter tømrereleverne kan bygge madpakkehuse til rekreative områder og sælge dem tilbage til kommunen, mens overskudstræ kan gå videre til genbrugsbyggemarkedet.
- Det er et eksempel på, at vi i fællesskab kan skabe et lille loop og trække noget træ ud af affaldsstrømmen og give det længere levetid, siger Malene Ultang fra Teknik- og Miljø i Silkeborg Kommune og udfolder:
- Dog har vi pt udfordringer med at finde en virksomhed, der kan skille trækassetterne ad på grund af de store mængder. Og det er jo et godt billede på, at man er nødt til at være mange parter og få styr på alle led af kæden for at lykkes. Man kan ikke være cirkulære for sig selv.
Nye forbindelser med samme formål
En anden styrke ved denne type netværk er, at man får nemmere ved at finde ud af og sætte ansigt på, hvem der arbejder med og har det cirkulære byggeri på dagsordenen. Det gælder både på tværs af faggrupper i en by og internt i en organisation.
- Nu er Silkeborg ikke den største kommune, og alligevel sidder der kolleger 15 meter fra os, hvor vi ikke var klar over, at de også har cirkulære økonomi indarbejdet i deres arbejdsgange. Her i netværket får vi øjnene op for, hvad vi kan hjælpe hinanden med. Og vi kan i det hele taget bedre sætte større ting i gang, når vi i kommunen arbejder mere som en helhed, fortæller Rikke Bernth Fuks.
Fakta om C10.1
- Partnerne i C10.1 er Horsens Kommune, Silkeborg Kommune, Silkeborg Genbrug og Affald, Aarhus Kommune og Kredsløb.
- I delprojektet vil partnerne udvikle en skalerbar model for offentlig-privat samarbejde omkring cirkulært byggeri og nedrivning. Modellen skal udvikles i samarbejde med det faciliterede netværk, som mødes i perioden 2022-2024.
- En specifik indsats handler om at identificere juridiske barrierer i affaldslovgivningen samt udvikling af et bedre udbudsdesign, der for eksempel kan indeholde krav om nænsom nedrivning.