Vi vil så gerne direkte genbrug – men hvad må vi?

22.11.2023

Mange kommuner er begyndt at tilbyde direkte genbrug på deres genbrugspladser. Men der er forvirring over, hvordan de konkrete regler er. Der mangler fortsat en bekendtgørelse. Brancheforeningen Cirkulær opfodrer dog kommunerne til at klø på og bruge deres sunde fornuft.

Vi vil så gerne have, at du tager ting med hjem fra genbrugspladsen.

Sådan tænker mange kommuner og affaldsselskaber, fordi det giver rigtig god mening i forhold til mere genbrug, mindre CO2 og faktisk også er en klar intention i Miljøbeskyttelsesloven.

Samtidig er der dog rigtig stor forvirring på de kommunale genbrugspladser om, hvordan de lokale gode ideer og muligheder kommer til at passe med de annoncerede, kommende regler.

Hvem skal have adgang på hvilken måde, er der en bestemt rækkefølge det skal foregå i, og hvad med samarbejdet med de frivillige organisationer?

Spørgsmålene er mange, og forvirringen er udbredt.

Det oplever Nana Winkler, medlem af styregruppen for CE Beyond Waste og specialkonsulent fra Brancheforeningen Cirkulær, når hun får henvendelser fra kommunerne.

- Jeg kan sagtens forstå kommunernes forvirring, fordi der stadig mangler klare retningslinjer og op til tre bekendtgørelse fra Miljøministeriet og Energistyrelsen, fortæller Nana Winkler.

Men hvor myndighedernes regler mangler, er der til gengæld en helt klar melding fra Brancheforeningen Cirkulær.

Og kommunerne behøver efter Brancheforeningen Cirkulærs opfattelse ikke at gøre tingene på samme måde, men kan sagtens have forskellige modeller, forskellige indretninger af genbrugspladserne og forskellige samarbejdsmodeller med de frivillige organisationer afhængigt af, hvad der lokalt er muligt.

På rigtig mange genbrugspladser kan du give ting til andre - og der er store CO2-reduktioner at hente, hvis vi i højere grad reparerer, køber genbrug og giver vores aflagte ting til andre, i stedet for at smide dem ud.

Det er der heldigvis mange muligheder for at praktisere på de cirka 300 genbrugspladser i hele landet, der har en eller flere ordninger for direkte genbrug.

Faktisk kan kommunerne ikke selv vælge, om de vil arbejde for og med direkte genbrug på genbrugspladserne. Det er noget, de skal – rent formelt dog først når loven er omsat til bekendtgørelser.

Når der er forvirring hos kommunerne, skyldes det, at der fortsat mangler klare retningslinjer og bekendtgørelser for direkte genbrug, som Miljøministeriet og Energistyrelsen har ansvar for at udsende. Og det er endnu ikke sket. Bekendtgørelserne skal bl.a. gøre det muligt at gebyrfinansiere genbrugsområderne og udmønte bestemmelserne for, hvordan genbrugseffekterne kan afsættes.

- Vi er meget interesserede i at indgå i en dialog med styrelserne om de kommende regler og gerne sammen med de andre aktører på området. Men vi er ikke blevet inviteret endnu, og det er ærgerligt. Jeg rykker ministeriet mindst ca. hver tredje uge, men ingen kan rigtig sige noget andet, end at bekendtgørelserne er forsinkede. Sådan en manglende kommunikation har jeg ikke oplevet tidligere, fortæller Nana Winkler fra Brancheforeningen Cirkulær. 

Det er især spørgsmålet om samarbejde med de frivillige organisationer og spørgsmålet om vederlagsfri overdragelse, som kan være uklart, og hvor klare retningslinjer forhåbentlig kan fjerne tvivl og misforståelser.

Cirkulær har tidligere - i et høringssvar til Miljøministeriet - udtrykt bekymring for, hvad den kommende bekendtgørelse vil betyde, og skriver bl.a.:

- Der er fortsat stor nervøsitet i branchen i forhold til den kommende regulering, som denne bekendtgørelseshøring er første del af. Vil reglerne medføre at eksisterende samarbejder kan komme i klemme? Risikerer vi, at ende med mindre genbrug i stedet for mere genbrug?

Læs hele høringssvaret her.